© 2018 Wunderkind | Skyttegade 7, 4., 2200 Kbh N | Tlf. +45 5386 2020 | CVR: 3727 7924 

Wunderkind Media har stået for indholdsproduktion og layout af Berlingske Boligen og Rejseliv. 

Tekster bliver bedre
med gode ideer 

Som journalister forstår vi vores rolle som indholdsproducent gennem gode ideer. 

Medierne er i forandring og har givet plads til nye og skæve ideer i den klassiske og traditionsrige branche. Hvor alt indhold tidligere blev produceret af avisernes egne journalister, har det været Wunderkind Medias mission at vise, at godt og originalt indhold godt kan løses af eksterne partnere.

 

»Wunderkind er det stærke og leveringsdygtige selskab, som giver mediehusene det indhold, der ikke er deres kerneforretning. Vi leverer redaktionelle tillæg af høj kvalitet, så medierne kan fokusere på deres kerneopgave – egen journalistik,« siger Anders-Peter Landert, stifter og partner i Wunderkind Media.

»Engagement, nysgerrighed på emnet og ægte interesse skaber gode idéer og levende produkter.«

Anna Keemink, redaktør hos Wunderkind Media.

Wunderkind Media blev stiftet i 2014 med det formål at løse en række opgaver, som de traditionelle mediehuse havde grundlagt, men ikke altid løst som deres førsteprioritet. Gennem en årrække har Wunderkind Media stået for produktionen af Berlingskes livsstilstillæg Boligen og Rejseliv. Alt fra journalistisk indhold – herunder idéer til artikler og formidling – til layout er lavet af Wunderkind Media, som samlet har leveret mere end 30 siders kvalitetsindhold hver eneste uge.  

»For mig handler det om passion for opgaven og om at gå 100 procent ind i den. Engagement, nysgerrighed på emnet og ægte interesse skaber gode idéer og levende produkter,« siger Anna Keemink, redaktør for redaktionelle udgivelser hos Wunderkind Media.

 

Som indholdsproducent forstår vi, at en tekst kun bliver rigtig god, når den grundlæggende idé bag indholdet er virkelig god. Som journalister er vi flasket op på, at vores idéer er vores levevej og grundlag. Men i høj grad også, at en god idé er målrettet tekstens modtagere, for journalistik handler om at forstå sine læsere – hvem de er, hvad de interesserer sig for, hvad de gerne vil vide mere om, og ikke mindst hvad de har brug for at vide, og hvorfor de skal vide det.

 

Alle disse klassiske spørgsmål har vi besvaret hver eneste dag, og vi besvarer dem nu også for virksomheder, som har brug for at vide det samme om deres kunder. Derfor er gode idéer hele fundamentet for tekster og indholdsproduktion i Wunderkind Media.