© 2018 Wunderkind | Skyttegade 7, 4., 2200 Kbh N | Tlf. +45 5386 2020 | CVR: 3727 7924 

Video rammer effektivt og aktiverer brugerne i en digital kampagne. 

Fang dine kunders opmærksomhed med video

En video fastholder, underholder, lærer og fortæller.
Derfor er video et must.  

Video er simpelthen svært at komme udenom, når man taler om indhold. At finde videoer på YouTube er blevet til, hvad søgninger på Google blev til for år tilbage. Med 1,8 mia. registrerede brugere, der tilsammen ser mere end 5 mia. videoer hver eneste dag, er YouTube blevet verdens næststørste søgemaskine.

 

Eksperterne siger, at 80 pct. af al trafik på nettet i 2019 vil være drevet til eller fra videoer. Det siger noget om, hvilken plads video har indtaget i vores hverdag, og derfor bliver video nødt til at være en aktiv del af din markedsføringsstrategi. At kunne levere kvalitetsindhold, der kan vække følelser i mennesker og deles med andre, er nemlig blevet utrolig vigtigt.  

»Video er en integreret del af vores måde at tænke indhold på. Vi kan se, at videoer kan være med til at give fortællinger et længere liv, og derfor sørger vi for at tænke det ind i begyndelsen af et projekt,« siger Kent Kjersgaard-Hansen, partner i Wunderkind Media.

»Vi kan se, at videoer kan være med til at give fortællinger et længere liv, og derfor sørger vi for at tænke det ind i begyndelsen af et projekt.«

 

Kent Kjersgaard-Hansen, partner i Wunderkind Media.

Folk vil gerne lære noget nyt

Når det gælder indholdet af videoerne, mener vi, at det handler om at give folk noget viden. Ser man på antallet af søgninger på Google, der begynder med ‘hvordan’ eller ‘sådan’, viser det, at vi i høj grad søger svar på spørgsmål i dagligdagen. Folk vil gerne lære noget nyt, så hvorfor ikke fortælle dem noget, de ikke i forvejen vidste om din virksomhed eller dit produkt?

»I alle vores produkter og løsninger går vi journalistisk til værks – det gælder også, når vi laver video. Vi bruger vores kompetencer til at finde de særpræg, der kan vise jeres fortælling frem og give folk information, de kan bruge,« siger Kent Kjersgaard-Hansen, partner i Wunderkind Media.

Hos Wunderkind Media har vi leveret kvalitetsindhold til print og digital siden 2014. Når vi laver video, ser vi strategisk på hele jeres forløb og sørger for, at I kommer ud til de rigtige mennesker på de rette platforme som Facebook, Instagram eller YouTube.

 

For selvom der er mange, der dyster om vores opmærksomhed, når vi færdes på nettet, så er sponsorerede videoer med kvalitetsindhold på vej frem. Ifølge Tubular Insights steg visninger af sponsoreret videoindhold på Facebook med 258 pct. fra 2016 til 2017. Over halvdelen blev set på mobile enheder, og med mere teknologi, der er optimeret til video, er det tal ikke blevet mindre.

 

Sjovt nok vil langt de fleste gerne se videoer, men ikke nødvendigvis høre på dem. Hele 85 pct. af alle videoer på Facebook ses uden lyd – så vi laver selvfølgelig også undertekster til dit indhold.